Min historie

Min historie er lang og jeg skal prøve at gøre den kort og relevant.

Jeg er vokset op på landet, mest omgivet af dyr og natur. Allerede dengang var jeg meget fascineret af den kommunikation uden ord jeg følte, med både dyr, træer, sten, vandet og jorden.

Siden 1997 har jeg ivrigt uddannet mig bredt indenfor kropsterapi, healing, meditation, kanalisering, coaching, parterapi, shamanisme, tantra, feminint lederskab, traume arbejde og embodied intimitet.

Jeg har altid været super sensitiv og sansende, i en sådan grad at jeg var nødt til at lægge låg på mig selv i mange år, da jeg ikke vidste hvad jeg skulle gøre med al den information jeg fik hele tiden. Idag er det en af mine superpowers, at jeg er så god til at sanse energi på mange måder.

Da jeg for 20 år siden begyndte at lære Reiki, oplevede jeg spontant glimt fra tidligere liv under mange af indvielserne. Jeg var flere gange tilbage i Egypten, i Isis templet og i Hathor templet. Det var spændende, men jeg vidste ikke rigtigt hvad jeg skulle bruge det til, bortset fra at jeg følte at det bekræftede mig i, at jeg var på rette vej.

Jeg var gift i 23 år og under alle år, var vi meget optagede af at undersøge hvordan man kunne udvikle sig gennem relationer, bevidst seksualitet og den spirituelle vinkel på det maskuline og feminine's energetiske dans.

I 2017 sad jeg en aften og puttede min søn. Jeg sad der i mørket og tjekkede emails og pludselig var der en sætning i en email, som fik mig til at reagere. Der stod "Do you feel the call?". Uden at tænke trykkede jeg reply og svarede "Yes I feel the call. I will be there". Jeg gik ind i stuen, og vidste hverken om jeg skulle grine eller græde. Jeg havde tilmeldt mig Sofia Sundari's tantriske Præstindeskole på Ibiza og jeg havde ikke tænkt det ordentligt igennem, og jeg havde ikke vendt det med min mand først, som jeg plejede. Jeg var skrækslagen, for jeg havde en følelse af at være blevet ført, men samtidigt var min hjerne ved at gå amok over, hvor mange penge det var, at det bare var en fiks ide, og at jeg skulle være væk hjemmefra i 10 dage (min yngste søn var 7 år).

Da jeg sad i åbningscirklen, den første dag på Ibiza og ventede på at det hele skulle gå igang, faldt mine øjne på en ung kvinde som sad i den anden ende af rummet. Da vores øjne mødtes begyndte jeg at græde og hulke helt uhæmmet. Jeg kunne slet ikke styre det og samtidigt fik jeg billeder af os sammen i et tempel, hvor jeg havde haft ansvaret for oplæringen af de unge præstinder. Hun var en af dem og jeg havde elsket hende meget højt, som min egen datter.

Under de 10 dage vi var der, kunne jeg mærke at dette tempel liv omgivet af kvinder i tjeneste, var sådan jeg ønskede at leve mit liv. Men da jeg i dette liv er mor til 3 børn, kunne jeg ikke se hvordan jeg skulle kunne trække mig tilbage fra den pulserende verden og leve et indadvendt tempel liv.

Senere samme sommer blev jeg ført til Occitania i Syd Frankrig og til Anaiya Sophia i 2 omgange. Jeg blev indviet i Sacred Body Awakening, som er et gammelt tempelritual og modtog en masse transmissioner fra de steder jeg besøgte og fra Anaiya. Maria Magdalena og Isis blev meget levende for mig og i mig. Der blev nu åbnet for alle sluserne og jeg begyndte at huske meget. Der var en masse ting, jeg pludselig vidste med hver en fiber i min krop og den sandhed var umulig at overhøre.

Under en ceremoni ved Isis templet i Rennes-les-bains, begyndte jeg at synge og messe på Light Language. Bagefter kom en af de andre kvinder hen til mig og tog mine hænder, kiggede mig ind i øjnene og sagde "I would trust you with my life".

Hendes ord var healende og åbnede noget i mig. For siden Ibiza havde jeg kæmpet mod en følelsen af, at jeg endnu engang skulle træde frem og påtage mig et ansvar, og en del af mig var bange for at jeg ikke var det ansvar værdig.

Siden da har jeg holdt space for omkring 100 kvinder i Sacred Body Awakening ceremoni og vi har Tempelaften en gang om måneden, hvor vi udveksler og bliver fyldt op. Nogle af disse kvinder (I ved selv hvem I er og I har min dybeste taknemmelighed) har vist stor dedikation i forhold til den feminine kraft og visionen om Månetemplet. De har støttet og opmuntret mig, til at fortsætte fremad og træde fuldt ind i min kraft og påtage mig mit ansvar. Uden dem, er jeg ikke sikker på, at jeg havde turde.

Mit liv har taget en hel ny drejning, jeg lever og ånder min sandhed og mit liv minder om et moderne tempel liv. Templet er min krop, mit hjem, naturen, de relationer og fællesskaber jeg er medskaber af. Jeg sætter den jeg er i tjeneste, samtidigt som jeg nyder livet til fulde. Jeg behøver ikke at prøve at gøre eller være noget jeg ikke er, for at "lykkes". Jeg har forstået at hvis jeg tillader den jeg virkeligt er, at træde frem, og lade livet strømme frit gennem mig, så er det den største tjeneste jeg kan gøre. Og jeg kan hjælpe andre med at huske hvem de er, så de kan gøre det samme.

Skabelsen af Månetemplet og Månepræstinde Tempelskolen udspringer derfra.